Anne Linnet
Nattog
Nattog,
de og, og nsten helt forladt,
nattog,
herinde midt i mrket, ja,
der ka' vi mske pludselig se,
alt det man ellers aldrig ser,
og mrke det der virkelig sker og virkelig er,
et nattog krer forbi.
Der er lys der glimter,
alle andre sover,
ingen synes at bemrke
evigheden rkker ud og gi'r sig selv
et jeblik til dem som ikke bare snuer,
i drmmene og i bger,
men kigger hvor vi er,
metal mod metal.
Nattog, ja ja,
ligger sammen i et nattog, ja ja,
alle andre sover,
i vores verden er der kun metal og metal.
Nattog, ja ja,
vi ligger tt sammen i et nattog,
alle andre sover,
vi ligger her og ser,
alt det man ellers aldrig ser,
og mrker det der virkelig sker,
det der virkelig er,
et nattog krer forbi.
Udenfor er der lys der glimter,
af og til, som spots og mnen
som en kmpe tangokugle langt derude,
et sted blandt stjernerne,
men de jo flere millioner lysr vk,
vi er lige her og nu,
knib dig selv i armen,
eller mig, aaauuuw,
metal mod metal.
Vi ligger tt sammen i et nattog.
He, metal mod metal, ja ja,
i et natog,
herinde midt i mrket, ja ja,
her er alting de og,
sort og nsten helt forladt, ja ja,
ligger i et nattog,
dybt inde i natten,
alle mrkets magter viger,
store tunge hjul der skriger,
imod skinner, lyden af metal,
og ingen her der siger, hvad vi skal, og ikke skal, og ikke m,
et nattog krer forbi.
Vi ligger tt sammen i et nattog,
vi elsker i et nattog,
alle andre sover, ja-ja, ja-ja, ja-ja, ja-ja, ja-ja.
Vi ligger i et nattog.
Lyden af metal mod metal mod metal,
vi ligger sammen i et nattog, ja ja,
vi ligger tt sammen i et nattog, ja ja,
metal mod metal mod metal, metal, ja ja,
ja ja,
tsch tsch tsch tsch tsch-tsch, ja ja
ja ja,
mmmm, et nattog krer forbi,
et nattog krer forbi, ja ja,
et nattog krer forbi, ja ja,
et nattog krer forbi...