Barndommens gade

Jeg er din barndoms gade
jeg er dit v�sens rod.
Jeg er den bankende rytme
i alt hvad du l�nges mod.
Jeg er din mors gr� h�nder
og din fars bekymrede sind,
jeg er de tidligste dr�mmes
lette, t�gede spind.

Jeg gav dig min store alvor
en dag du var vildt forladt
jeg dryssed' lidt vemod i sindet
en drivende regnvejrsnat.
Jeg slog dig engang til jorden
for at g�re dit hjerte h�rdt,
men jeg rejste dig varligt op igen
og t�rrede t�rerne bort.

Det er mig der har l�rt dig at hade
jeg l�rte dig h�rdhed og spot.
Jeg gav dig de st�rkeste v�ben
du skal vide at bruge dem godt.
Jeg gav dig de vagtsomme �jne
p� dem skal du kendes igen,
m�der du en med det samme blik
skal du vide han er din ven

Jeg er din barndoms gade,
jeg er dit v�sens rod.
Jeg gav dig de vagtsomme �jne
p� dem skal du kendes igen.
M�der du en med det samme blik
skal du vide han er din ven.

Og h�rer du renere toner
stemt til en sk�nnere sang
skal du l�nges efter min stemmes
sprukne og kejtede klang.
Fl�j du s� vidt over lande
og voksede du fra din ven?
- Jeg er din barndoms gade
jeg kender dig altid igen.

Jeg er din barndoms gade,
jeg er dit v�sens rod.
Gav dig de vagtsomme �jne
p� dem skal du kendes igen.
M�der du en med det samme blik
skal du vide han er din ven.

Ja, jeg er din barndoms gade,
jeg er dit v�sens rod.
Og jeg er den bankende rytme
i alt hvad du l�nges mod.
Fl�j du s� vidt over lande
og voksede du fra din ven?
- Jeg er din barndoms gade
jeg kender dig altid igen.