Anne Linnet
Forεrsdag
Du ved det sikkert allerinderst inde,
Selv om jeg sjζldent bruger store ord.
Du ved, at du er den der gennem livet
og stadig i mit hjerte bor
Jeg ved, at al min sidste tid skal leves,
jeg ved, at tiden tζller hjertets slag,
at alt, det vi har grζdt igennem livet,
det svinder pε en forεrsdag.
En forεrsdag hvor solen bare skinner,
Som da jeg mψdte dig fψrste gang
og hele verden svandt, kun solen sε os
og lavede en stille sang
Og det er den, jeg endelig har fundet,
sε mange εr er gεet sidenhen.
Vi tζnker vel at noget sku' forandres,
hvis vi ku' leve alt igen
Vi tζnker vel, at vi gled fra hinanden
i εrene, der hastede forbi.
Og nu er alting stille her i stuen,
og store ord er svζr' at sig
Men du ved det sikkert allerinderst inde
Selv om jeg sjζldent bruger store ord.
Du ved, at du er den der gennem livet
og stadig i mit hjerte bor
Jeg ved, at al min sidste tid skal leves,
jeg ved, at tiden tζller hjertets slag,
at alt det vi har grζdt igennem livet,
det svinder pε en forεrsdag
Ja alt det vi har grζdt igennem livet
det svinder pε en forεrsdag
alt det vi har grζdt igennem livet
det svinder pε en forεrs dag