Anne Linnet
Du Gamle Mεne
Sig mig du mεne hist
om du kan huske sidst
vi to fik en passiar
husker du hvor det var ?
Jeg stod ved lygten der
fuld som du ser mig her.
Fuld, fortvivlet og gal.
Jeg var pint af sorg og af kval.
Du gamle mεne
der var ingen der sε det.
Du gamle mεne
og kun du kan forstε det.
Du sε mig hulke
som et barn samme nat
hun mig havde forladt.
Mεne er du virk΄lig min ven,
mεne sε glem det igen.
Sig mig du mεne klar
ved du hvorfor det var
han som hun nu har kζr
er han det ogsε vζrd ?
Og ler hun til dig endnu
og mindes hun mig endnu ?
Mεne aner hun at,
at djζvelen tog mig den nat.
Du gamle mεne
der var ingen der sε det
Du gamle mεne
og kun du ka΄ forstε det
nεr jeg kom fuld hjem
nat pε nat har du leet
alting, alt har du set.
Mεne er du virk΄lig min ven
Mεne sε glem det igen.
Mεne er du virk΄lig min ven
Mεne sε glem det igen.
Mεne glem det igen.