Tekst oversat til dansk af Brian Wolter for ZoleX.dk

The Players:
Michael Palin - First Yorkshireman;
Graham Chapman - Second Yorkshireman;
Terry Jones - Third Yorkshireman;
Eric Idle - Fourth Yorkshireman;



FIRST YORKSHIREMAN:

Aye, very passable, that, very passable bit of risotto.

Oh, den gled nemt ned, den risotto.


SECOND YORKSHIREMAN:

Nothing like a good glass of Château de Chasselas, eh, Josiah?

Der er ikke noget som et godt glas Château de Chasselas, vel, Josiah?


THIRD YORKSHIREMAN:

You're right there, Obadiah.

Det har du ret i, Obadiah.


FOURTH YORKSHIREMAN:

Who'd have thought thirty year ago we'd all be sittin' here drinking Château de Chasselas, eh?

Hvem ville have troet for tyve år siden at vi skulle sidde her og drikke Château de Chasselas, hva?


FIRST YORKSHIREMAN:

In them days we was glad to have the price of a cup o' tea.

Dengang ville vi være glade for en kop the.


SECOND YORKSHIREMAN:

A cup o' cold tea.

En kop kold the.


FOURTH YORKSHIREMAN:

Without milk or sugar.

Uden mælk eller sukker.


THIRD YORKSHIREMAN:

Or tea.

Eller the.


FIRST YORKSHIREMAN:

In a cracked cup, an' all.

I en skåret kop og sådan.


FOURTH YORKSHIREMAN:

Oh, we never had a cup. We used to have to drink out of a rolled up newspaper.

Åh, vi har aldrig haft en kop. Vi plejede at drikke af en sammenrullet avis.


SECOND YORKSHIREMAN:

The best we could manage was to suck on a piece of damp cloth.

Det bedste vi kunne klare var at sutte på en fugtig klud.


THIRD YORKSHIREMAN:

But you know, we were happy in those days, though we were poor.

Men I ved, vi var glade dengang, selvom vi var fattige.


FIRST YORKSHIREMAN:

Because we were poor. My old Dad used to say to me, "Money doesn't buy you happiness, son".

Fordi vi var fattige! Min far sagde altid til mig, "Penge kan ikke købe dig glæde, min søn".


FOURTH YORKSHIREMAN:

Aye, 'e was right.

Ja, han havde ret.


FIRST YORKSHIREMAN:

Aye, 'e was.

Ja, han havde.


FOURTH YORKSHIREMAN:

I was happier then and I had nothin'. We used to live in this tiny old house with great big holes in the roof.

Jeg var gladere dengang og jeg ejede intet. Vi boede i et lille og gammelt hus med et stort hul i taget.


SECOND YORKSHIREMAN:

House! You were lucky to live in a house! We used to live in one room, all twenty-six of us, no furniture, 'alf the floor was missing, and we were all 'uddled together in one corner for fear of falling.

Hus!, De var heldig at bo i et hus. Vi boede i et værelse, alle os seksogtyve, ingen møbler, halvdelen af gulvet manglede, og vi kravlede alle sammen af angst for at falde igennem.


THIRD YORKSHIREMAN:

Eh, you were lucky to have a room! We used to have to live in t' corridor!

Ej, I var heldige at I havde et værelse. Vi var nødt til at bo i korridoren.


FIRST YORKSHIREMAN:

Oh, we used to dream of livin' in a corridor! Would ha' been a palace to us. We used to live in an old water tank on a rubbish tip. We got woke up every morning by having a load of rotting fish dumped all over us! House? Huh.

Ja, vi plejede at drømme om at bo i korridoren. Det ville være som et palads for os. Vi levede i en gammel vandtank på en losseplads. Vi blev vækket hver morgen ved at rådden fisk blev kastet ned over os. Hus?, jeg be'r.


FOURTH YORKSHIREMAN:

Well, when I say 'house' it was only a hole in the ground covered by a sheet of tarpaulin, but it was a house to us.

Nå ja, da jeg sagde "hus", var det kun et hul i jorden dækket af presenningstykker, men det var et hus for os.


SECOND YORKSHIREMAN:

We were evicted from our 'ole in the ground; we 'ad to go and live in a lake.

Vi blev fordrevet fra vore hul i jorden, vi blev nødt til at bo i søen.


THIRD YORKSHIREMAN:

You were lucky to have a lake! There were a hundred and fifty of us living in t' shoebox in t' middle o' road.

I var heldige I havde en sø! Vi var hunredehalvtreds der boede i en skoæske lige midt på vejen.


FIRST YORKSHIREMAN:

Cardboard box?

Papkasse?


THIRD YORKSHIREMAN:

Aye.

Ja.


FIRST YORKSHIREMAN:

You were lucky. We lived for three months in a paper bag in a septic tank. We used to have to get up at six in the morning, clean the paper bag, eat a crust of stale bread, go to work down t' mill, fourteen hours a day, week-in week-out, for sixpence a week, and when we got home our Dad would thrash us to sleep wi' his belt.

I var heldige. I tre måneder boede vi i en papirspose nede i en septiktank. Vi skulle op kl. seks hver morgen, gøre papirsposen ren, spise et stykke gammelt brød, gå på arbejde nede på møllen, fjorten timer i døgnet, uge efter uge, for seks pence om ugen, og når vi kom hjem tæskede vores Far os med hans bælte.


SECOND YORKSHIREMAN:

Luxury. We used to have to get out of the lake at six o'clock in the morning, clean the lake, eat a handful of 'ot gravel, work twenty hour day at mill for tuppence a month, come home, and Dad would thrash us to sleep with a broken bottle, if we were lucky!

Ren luksus. Vi skulle op fra søen kl. seks om morgenen, gøre søen ren, spise en håndfuld grus, arbejde tyve timer i døgnet på møllen for to pence pr. måned, kom hjem, og Far slog os med en smadret flaske, hvis vi var heldige!


THIRD YORKSHIREMAN:

Well, of course, we had it tough. We used to 'ave to get up out of shoebox at twelve o'clock at night and lick road clean wit' tongue. We had two bits of cold gravel, worked twenty-four hours a day at mill for sixpence every four years, and when we got home our Dad would slice us in two wit' bread knife.

Javel, selvfølgelig havde vi det hårdt. Ved midnat stod vi op fra skoæsken og slikkede vejen ren med tungen. Vi fik et par mundfulde koldt grus, arbejde 24 timer i døgnet på møllen for seks pence om året, og når vi kom hjem skar vores Far os op i 2 dele med brødkniven.


FOURTH YORKSHIREMAN:

Right. I had to get up in the morning at ten o'clock at night half an hour before I went to bed, drink a cup of sulphuric acid, work twenty-nine hours a day down mill, and pay mill owner for permission to come to work, and when we got home, our Dad and our mother would kill us and dance about on our graves singing Hallelujah.

Korrekt. Jeg skulle op kl. 22, en halv time før jeg gik i seng, drikke en kop svovlsyre, arbejde på møllen niogtyve timer i døgnet og ovenikøbet betale møleren for at få lov at arbejde der, og når vi kom hjem, dræbte vores Far og Mor os og dansede syngende rundt på vores gravsted.

Hallelujah.


FIRST YORKSHIREMAN:

And you try and tell the young people of today that ..... they won't believe you.

Og når du forsøger at fortælle de unge nutildags det..... så tror de dig ikke.


ALL:

They won't!

Nej de gør ej.





Tak for lån af den engelske tekst fra denne side:
http://www.phespirit.info/montypython/four_y

http://www.youtube.com/user/MontyPython