Så er vi kommet hjem fra 5 dage i den spanske hovedstad.
Madrid er en stor og flot by, som ligger 2200 km fra det kolde København. Da en stor del af disse km er sydover, er der dejligt varmt. På det højeste var der 23 grader, hvilket er en forskel på 18 grader i forhold til København her sidst i oktober.

Vi fik gået en del rundt i byen, men tog også en sightseeing bus, da mit knæ som sædvanligt ikke gad at gå så langt.

Vi fik set :

Madrids botaniske have.

Museo Nacional del Prado, kunst museum med malerier af Velázquez, Goya, Raphael m.fl.

Palacio de Oriente, Det kongelige palads.

Santiago Bernabeu, fodboldklubben Real Madrids kæmpe hjemmebane.

Zoo, en meget flot zoologisk have, med delfinshow og flotte anlæg.

Ellers har Madrid fantastisk mange små pladser og et mylder af små og store gader.
Den kulinariske oplevelse er ikke noget at rejse efter, men ellers ok.
Dog vil jeg meget krafigt advare mod at spise på Plaza Mayor. Dette er en turistfælde. En lille pizza koster 150 kr. det er næsten norske priser !
Desuden var vi nede at spise i en kælder (Bodega del et eller andet), det var ganske forfærdelig mad og bordene var ca. 30 cm for lave.

Vi boede på et ganske udemærket hotel, lige over for metrostationen Principe Pio, der hedder "Hotel Florida Norte".
Metroen i Madrid fungerer ganske godt og et titurs kort koster omkring 7€ (lidt over 50 kr.).

Vi fløj med Spanair, med et af deres Airbus 320. Disse fly har ufatteligt lidt benplads og med en flyvetid i nærheden af 3 timer trækker det ned i regnskabet. Spanair i må købe nogle Airbus 321'ere, ellers må I få hevet nogle sæderækker ud af af jeres 320'ere.

Lidt info om Madrid :
Spaniens hovedstad ligger i hjertet af den iberiske halvø på en slette hævet 646 m over havets overflade. Madrid har tre millioner indbyggere. Det er en kosmopolitisk by, et travlt forretningscenter, og den centrale administration har til huse her.

http://www.zoomadrid.com/

http://www.museodelprado.es/index.php?id=140