Published 06-05-2006

Hvornår ved man at man har oplevet noget ganske specielt her i livet.
Du har set den bedste film, set den bedste fodbold kamp, smagt det bedste mad, set den flotteste pige, fået det største chok, været gladest, været mest ked af det m.m ?

Det er svært at definere disse øjeblikke, men i går havde jeg en klar kandidat til ”Den bedste koncert”.
Her kunne man tro at det var en kæmpe koncert i Parken med 45.000 tilskuere. Men nej, det var det ikke, det var meget mere ydmygt end dette. Stedet var Krudttønden på Østerbro og der var omkring 150 tilskuere.
Var det så et stort verdensnavn der holdt en intim koncert for specielt inviterede. Her er svaret også nej. Det fleste har nok aldrig hørt eller vil komme til at høre om bandet.
Det var den svenske duo ”Colony 5”.

Hvorfor var det en god koncert?
Mine forventninger var meget høje og de blev ikke skuffet.
Et ultra medrivende publikum, der var kommet for at være med og ikke bare se på. En chance som Colony 5 straks udnyttede til at skubbe gang i sagerne, lige fra de første ord.
”Colony 5 are back”, disse ord var nok til at høste en kæmpe jubel.

Lyden var gennem hele koncerten fin, så det ødelagde ikke indtrykket.

De spillede mange af deres allerbedste numre, men desværre var koncerten alt for kort, men det ville den også havde været selvom den varede 3 timer.

Hvis du kun har været til de store koncerter i Forum, Parken eller Roskildes Orange Scene vil du sikkert ikke kunne forstå hvordan en mikro koncert vil kunne måle sig med dette.
Her er mit svar – Forskellen er at ”være til koncert” eller ”være med til koncert”. Det sidste er klart det fedeste og bør opleves.
Jeg har været til flere af de største koncerter i Danmark og syntes de var rigtigt godt, men aldrig opnået den samme følelse af fuldkommendeltagelse i løjerne.
På et lille spillested, hvor afstanden til kunsterne er få meter er det noget helt andet end de syv kilometer der er mellem band og dig i f.eks. Parken.

Jeg vil huske denne koncert som et af de øjeblikke i mit liv, hvor jeg vidste, at jeg var med til noget specielt. Den følelse kan ikke beskrives, men er ganske rar.

/Brian Wolter.